Cykling

LIVE: Tour de France

LIVE: Tour de France
Af 20. juli 2025

Live fra turen

Cort med nedslående melding

Feltet har været i kontakt med Magnus Cort om dagens etape.

Danskeren fortæller, at han ikke regner med, formen er til at køre med om et resultat i dag, hvor der er god chance for en udbrudssejr.

Magnus Cort har tidligere i årets Tour været ramt af sygdom.

Red Bull opgiver håb om andenplads: Vingegaard er for stærk

Med Florian Lipowitz på en aktuel tredjeplads og Primoz Roglic langt fremme i klassementet kan Red Bull-holdet gøre sig realistisk håb om at få en rytter på Tour de France-podiet i Paris for første gang i holdets historie.

Men tredjepladsen virker umiddelbart også som den eneste realistiske mulighed, mener sportsdirektør Rolf Aldag.

Hverken Jonas Vingegaard eller Tadej Pogacar ligner folk, der lader sig vælte ned af det podium, hvor de nærmest har fast plads.

– Lige nu er det tredjepladsen, der er realistisk, medmindre, der sker noget med Jonas.

– Selv om Lipowitz har været tæt på ham, er Jonas formentlig den næstbedste rytter i Tour de France. Og han har et stærkt hold, så der er ikke så mange strategiske kort, man kan spille ud, siger Rolf Aldag.

/ritzau/

Seneste nyheder

Se flere nyheder